Lokalsamfundsforeninger har stor betydning for udviklingen i de danske lokalområder

Den 1. januar 2007 trådte en ny kommunal strukturreform i kraft, der bød på markante ændringer i den offentlige sektor.

271 kommuner blev omdannet til 98 nye og større, og mens den gennemsnitlige kommunestørrelse steg fra 159 til 440 kvadratkilometer, faldt antallet af lokalpolitikere i kommunalbestyrelserne fra 4600 til 2500.

Ændringen fik betydning for landets lokalsamfund, der oplevede en både større fysisk og mental afstand til det kommunale politiske system:

- Frem til reformen var det lokale demokrati mere overskueligt, og center-periferi forholdene var ikke så fremtrædende. Størrelsen på kommunerne efter reformen har gjort det sværere for en kommunalpolitiker i en gennemsnitlig dansk kommune at bevare indblikket i alle kommunens lokalsamfund, fortæller landdistriktsforsker Annette Aagaard Thuesen fra Center for Landdistriktsforskning.

Som en del af reformen fik kommunerne derfor til opgave at ’brede demokratiet ud’ og finde nye måder at inddrage borgerne på. En del kommuner løste denne opgave ved at fastlægge en lokalrådsstruktur med lokalsamfundsforeninger som borgerforeninger og lokalråd. 

Og lokalsamfundsforeningerne har faktisk en væsentlig betydning for det lokale demokrati i de danske lokalområder. Det viser et nyt studie, som Annette Aagaard Thuesen har lavet sammen med lektor Klaus Levinsen og tre studentermedhjælpere fra sociologiuddannelserne i Esbjerg. 

Et landdistriktsfænomen

Studiet er baseret på en spørgeskemaundersøgelse med landets lokalsamfundsforeninger og viser, at lokalsamfundsforeninger findes i langt de fleste kommuner i Danmark, helt præcist i 81 ud af 98. Foreningerne ligger oftest i kommunernes landdistrikter, og hovedparten er dannet på initiativ af folk i lokalområdet, mens resten er nedsat af kommunerne.  

- I de fleste kommuner er lokalsamfundsforeningerne et landdistriktsfænomen. De er ofte almene foreninger valgt eller anerkendt af borgerne i lokalsamfundet og for det meste baseret på frivilligt engagement. De tager sig primært af opgaver, der vedrører lokalområdets udvikling, forklarer Annette Aagaard Thuesen. 

Foreningerne er især optaget af emnerne ’forskønnelse, bygningssanering og byfornyelse’, ’trafik og transport’, ’natur og friluftsliv’ og ’kulturelle tiltag’, og mange har fokus på aktiviteter, der styrker sammenholdet i lokalsamfundet. 37 procent af foreningerne har dog ikke en decideret udviklingsplan.

Nærdemokrati i praksis

Udover at varetage opgaver, der vedrører lokalområdets udvikling, er det ofte lokalsamfundsforeningerne, der går i dialog med kommunen om denne udvikling - og ifølge Annette Aagaard Thuesen er netop kontakten til kommunen en væsentlig forudsætning for foreningernes rolle i det lokale demokrati:

- Demokratiet kommer til udtryk ved, at lokale aktører er aktivt involverede og har mulighed for at deltage i lokalpolitiske beslutninger. Ikke bare gennem høringer og dialog med politikere og politiske institutioner, men også ved, at lokale aktører selv tager initiativ til forslag og forandringer, forklarer landdistriktsforskeren. 

Møder mellem det lokale og det kommunale niveau er derfor en indikator på, om nærdemokratiet findes i praksis, og studiet tegner et billede af, at det rent faktisk er tilfældet.

- En stor del af lokalsamfundsforeningerne deltager i faste møder med kommunen, siger Annette Aagaard Thuesen, men påpeger, at det i højere grad er kommunen end foreningerne, der tager initiativ til møderne. 

Et ligeværdigt samspil

Annette Aagaard Thuesen peger på, at en væsentlig forudsætning for at etablere og vedligeholde et konstruktivt samarbejde mellem lokalsamfundsforeningerne og kommunerne er, at foreningerne finder samspillet ligeværdigt og oplever at blive inddraget, når der træffes beslutninger af betydning for lokalområdet. Her viser studiet dog en vis skepsis blandt foreningerne, understreger Annette Aagaard Thuesen:

- Knap en femtedel af foreningerne mener, at de indgår i et ligeværdigt samspil med kommunen, mens 38 procent mener, at det ikke er tilfældet.

Den samme skepsis viser sig i foreningernes vurdering af, om kommunen tager dem med på råd ved afgørelser af betydning for lokalområdet. Kun godt en femtedel af foreningerne mener, at det er tilfældet, mens 41 procent mener, at de i mindre grad eller slet ikke tages med på råd.

- Til gengæld ser det lidt bedre ud, når foreningerne vurderer kommunens evne til at informere om spørgsmål af betydning for lokalområdet. Her er godt en fjerdedel af foreningerne tilfredse med informationsniveauet, og godt en tredjedel mener, at kommunalpolitikerne og de ansatte i forvaltningen har viden om foreningernes rolle, siger Annette Aagaard Thuesen. 

Det kan være én af grundene til, at 72 procent af foreningerne trods alt angiver, at de overordnet set er tilfredse med samspillet med kommunen. Ikke overraskende finder forskerne stærke statistiske sammenhænge mellem hver af de forskellige aspekter af samarbejdet og foreningernes generelle tilfredshed med samspillet:

- Jo mere foreningerne oplever, at de bliver taget med på råd, at de har et ligeværdigt samspil med kommunen, og at kommunen anerkender de frivilliges indsats, jo mere tilfredse er foreningerne med samarbejdet med kommunen, fastslår Annette Aagaard Thuesen.

Foreningernes rolle lokalt

Landdistriktsforskeren understreger, at studiet generelt viser, at der er masser af engagement, ideskabelse og ressourcegenerering til stede i forhold til at udvikle de nære lokalsamfund, og at lokalsamfundsforeningerne i høj grad har betydning for demokratiet ude i lokalområderne:

- Foreningerne er både sociale, kulturelle og politiske aktører i civilsamfundet, og en del af foreningernes aktiviteter involverer kommunens politiske og administrative aktører. Foreningerne er for eksempel talerør for lokalsamfundets borgere, når særlige sager og interesser skal varetages over for kommunen.  

Studiet viser samtidig, at relationen mellem lokalsamfundsforeningerne og det kommunale politiske system kan have stor betydning for både realiseringen af foreningernes aktiviteter og ønsker og realiseringen af kommunens politikker og mål. Det viser også, at de kommunale aktører faktisk kan benytte foreningerne til at hente og formidle information om forholdene i forskellige dele af kommunens lokalområder.  

- Lokalsamfundsforeninger har altså både en udviklingsmæssig og en demokratisk rolle i det lokale demokrati. En velfungerende organisering i lokalsamfundsforeninger kan betyde, at der skabes rum til at ’sætte i værk’ i lokalsamfundet. Foreningerne kan også være med til at sikre, at borgerne føler sig hørt og har adgang til at gøre deres indflydelse gældende i lokalsamfundet, fastslår Annette Aagaard Thuesen.   

Du kan læse hele studiet her

(Hvis du har problemer med linket, så skriv til cwm@sam.sdu.dk og få tilsendt rapporten som pdf). 

Forskerne anbefaler

I videoen herunder kommer forskerne med 3 anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og lokalsamfundsforeninger:  

Er nærheden forsvundet?

I studiet har forskerne også undersøgt, i hvilket omfang foreningerne har oplevet nedlæggelser eller forringelser af den offentlige og private service i deres lokalområder. Hør Annette Aagaard Thuesen fortælle om resultaterne i videoen herunder.