Forskningskonsortium
Det danske SHARE-DK forskningsinfrastrukturkonsortium blev etableret i 2015, hvor det omfattede Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Copenhagen Business School, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Syddansk Universitet, som alle var medfinansierende parter og havde en repræsentant i konsortiets ledelsesgruppe. Forskningskonsortiet var desuden finansieret af midler fra Styrelsen for Forskning og Innovation. Indsamlingen af de danske SHARE-data i bølge 6 og bølge 7 blev finansieret af disse midler.
Fra 2018 består forskningskonsortiet af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Copenhagen Business School og Roskilde Universitet, som alle er finansierende parter og ligeledes har en repræsentant i konsortiets ledelsesgruppe. Forskningskonsortiet er medfinansierende til indsamlingen af de danske SHARE-data for bølge 8, 9 og 10.
Forskningsinfrastruktur
REGLINK-SHAREDK er en forskningsinfrastruktur, som består af en database indeholdende de danske SHARE-interviewdata (bølge 1-9) koblet med registre fra bl.a. Danmarks Statistik for de respondenter, som deltog i bølge 8 og som har givet samtykke til registerkoblingen. Således vil det give forskere fra danske forskningsinstitutioner mulighed for at belyse arbejdsmarkedsadfærd, sundhedstilstande, aldringsprocesser mv. og derved give evidensbaserede svar på mange af de samfundsmæssige udfordringer, som Danmark og mange andre europæiske lande står over for.
Adgang til koblede data
Der kan gives adgang til de koblede REGLINK-SHAREDK-data til forskningsformål for forskere med tilknytning til danske forskningsinstitutioner. For at opnå adgang skal der sendes en kort ansøgning, hvor man i korte træk beskriver sit forskningsprojekt til den danske teamleder, Jørgen T. Lauridsen. Desuden skal man registreres som bruger af de europæiske SHARE-data for at få adgang til de koblede data. Læs mere om den procedure her.
Forskningskonsortiets ledelsesgruppe er ansvarlig for REGLINK-SHAREDK-databasens opretholdelse og brug heraf over for Danmarks Statistik, Datatilsynet og SHARE. Adgang til data følger i øvrigt reglerne for anvendelse af data under Danmarks Statistiks forskerordning.
Mere information om adgang til REGLINK-SHAREDK kan findes her
Mere information om registre i REGLINK-SHAREDK kan findes her