Klimaændringerne er en vigtig del af gruppens forskningsprojekter. Gruppen har stærke kompetencer indenfor klimatilpasning, hvor vi bl.a. studerer effekterne af regnbetingede udledninger på miljøet og evaluerer effekterne af naturbaserede metoder, regnvandsbassiner, regnbede/vejbede, LAR-løsninger, managed realignment til at undgå konsekvenser af havvandsstigninger og vejrbaserede oversvømmelser både i ferske og marine områder. Dette er komplementeret med ekspertise indenfor modellering og GIS-baserede studier af klimaeffekter og klimatilpasninger. Andre aktiviteter involverer forskning indenfor blue carbon og kulstoflagning ved Naturbaserede metoder. Vi samarbejder med nationale myndigheder (styrelser og kommuner) og private virksomheder (konsulenter, forsyningsselskaber og primærproducenter).
Igangværende projekter:
- Interreg NEPTUN - Klimatilpasnings-innovationsprojekter i byer
- Find en sø - Et citizen Science projekt hvor borgere samler vandprøver i danske søer til næringsanalyse
- Biodiversitet og miljøkvalitet i vandløb afhængig af oplandskarakteristik og afløb
- Gyldensten Strand - stort projekt på Nordfyn med restaurering af kystlagune og sø
- Nordsalt - Naturbaseret løsninger til kystbeskyttelse og kulstoffangst
- Effekterne af klima relaterede havstigninger og stormfloder på kysthabitater
- Citizen science projekt ved Arwos