Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) blev oprettet den 1. september 2004 ved en aftale mellem Syddansk Universitet og Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning (IFO) med tilhørssted på Gerlev Idrætshøjskole.
Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund er en videreførelse - under nye institutionelle rammer - af den forskning som i 30 år er udviklet på først Idrætsforsk og siden IFO.
I 1975 oprettedes institutionen Idrætsforsk på Gerlev Idrætshøjskole. Etableringserklæringen nævnte tre formål med Idrætsforsk:
- at forske i idrættens økonomiske, politiske og sociale forhold;
- at formidle viden om idrættens teori og praksis;
- og at virke som center for rådgivning, kontakt og information.
Baggrunden for at igangsætte en humanistisk og samfundsvidenskabelig idrætsforskning på dette tidspunkt skal findes dels i det forhold, at den kritiske samfundsdebat inddrog overvejelser over sportens sociale funktion, dels i den offentlige sektors efterlysning af kvalificeret viden om idrættens samfundsmæssige betydning og ressourceforbrug, således som det blev påpeget i Kulturministeriets Betænkning 709 om Idrætten og Friluftslivet (1974).
De første år fungerede Idrætsforsk som et forum, der i samarbejde med Gerlev Idrætshøjskole varetog kursus- og konferencevirksomhed samt rådgivningsopgaver og udarbejdede rapporter. Men i 1979 skabte en bevilling fra Kulturministeriet basis for etableringen af et egentligt forsknings- og rådgivningscenter.
Et særkende for Idrætsforsk som forskningscenter var den nære tilknytning til højskolebevægelsen og den folkelige idræt. Man ville med en tæt forbindelse mellem forskning og formidling realisere den Grundtvigske idé om en levende vekselvirkning mellem forskning og folkeoplysning. Blandt de initiativer, som med højskolen som laboratorium umiddelbart kunne afprøves, og som viste sig af stor betydning for idrætslivet og idrætsuddannelserne, var opførelsen af et bevægelseshus. Den nye type rum for idrætsudøvelse har fået mange pendanter landet over. Også udviklingen af fagområdet "friluftsliv" foregik i en vekselvirkning mellem idrætshøjskolen og Idrætsforsk. Og ud fra sammenspillet mellem legeforskning og udendørs legepraksis blev Idrætshistorisk Værksted og dets bevægelseslandskab, den Internationale Legepark, etableret. Inspireret af decentraliseringen af forskningsindsatsen (RUC, AUC og planerne om et Sydjysk Universitetscenter) blev også nye empiriske forskningsmetoder, som f.eks. aktionsforskning, participationsforskning, deltagerobservation m.v. til redskaber i denne udvikling.
I årenes løb udviklede medarbejderne i samspil med en lang række opdragsgivere og videnskabelige samarbejdspartnere en bred vifte af temaer inden for idrætsforskning, herunder: idrættens historie, organisering og økonomi, befolkningens idrætsdeltagelse, faciliteter og planlægning, idrætspsykologi, forholdet til det offentlige etc.
Efter i tyve år at have fungeret som projekt med bevilling under en étårig horisont, blev Idrætsforsk i 1995 evalueret af et internationalt professoralt tremandspanel. I den samlede vurdering hedder det:
"Idrætsforsk er en unik konstruktion i nordisk perspektiv. Formentlig også uden for Norden. (…) Uden tvivl afspejler Idrætsforsk den mangfoldighed, som har præget - og præger - det danske idrætsliv og kropskulturen organisatorisk, ideologisk og på det aktive plan. Idrætsforsk afspejler tilmed en idrætsdebat som i livlighed og synspunktrigdom ikke findes tilsvarende i andre lande (…). Overordnet opfatter Evalueringspanelet Idrætsforsks hidtidige virksomhed som præget af nytænkning, stor produktivitet og bredde i emnevalget."
Panelet anbefalede en fortsættelse af Idrætsforsk under forudsætning af en bredere bevillingshorisont og af, at institutionen blev underlagt en bestyrelse udpeget af ministeren. Dette fandt sted i foråret 1997. Men allerede i 2001 blev institutionen igen reorganiseret og fik navnet IFO - Institut for forskning i Idræt og Folkelig Oplysning.
Formålet for IFO var "at bidrage til indsigt i og folkelig oplysning om folkelige bevægelsers betydning. Der er i Danmark en stærk tradition for folkelige initiativer til dannelse af fællesskaber, der skaber rammer om identitetsdannelse, livsoplysning og demokrati. Idrætten, kirke- og foreningsliv og de frie skoler er markante eksempler herpå. IFO skal belyse forudsætninger, sammenhænge, forandringer og betydning i disse processer. En særlig opmærksomhed skal ydes forskningen i sammenhængen mellem idræt, krop og kultur samt studiet af den grundtvigske tradition og virkningshistorie". En del af IFOs opgave var også at etablere og drive et arkiv for folkelige bevægelser, som blev etableret på Vartov i København.
Forøgelse af den statslige bevilling til instituttet og et voksende antal rekvirerede forskningsprojekter førte til ansættelse af flere forskere og et stort antal publikationer, især i bogserien "Bevægelsesstudier" (Klim 2002 ff). Denne udvikling blev bremset ved kulturministerens beslutning i 2003 om, at IFO ikke mere skulle have støtte fra Kulturministeriets andel af tips- og lottooverskud. Trods vanskelige vilkår lykkedes det imidlertid instituttet at indgå aftaler om flere forsknings- og evalueringsopgaver, der betød, at instituttet næsten kunne opretholde samme aktivitetsniveau uden en statslig grundbevilling. Medarbejdere og bestyrelse måtte imidlertid erkende, at en større del af aktiviteterne på IFO bedre kunne videreføres i andre institutionelle sammenhænge, og dette blev gennemført i efteråret 2004 med oprettelsen af CISC.
Legeforskningen fortsætter på Idrætshistorisk Værksted/Gerlev Legepark, forskning i grundtvigianismen er overført til Kirkeligt Samfund/Grundtvig Akademiet og arkivvirksomheden forsatte under den selvejende institution Vartov-Arkivet. Den centrale del af instituttets virksomhed, forskningen i idræt, sundhed og civilsamfund, videreføres på Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet.