Skip to main content
CISC - Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Evaluering af projektet 'Sunde vaner fra barnsben' i Vejle Kommune

Projektets første del består i at forebygge overvægt gennem tidlig opsporing blandt 2 ½ - 3 ½-årige børn og deres forældre. Succeskriteriet er, at der sker en 50 % reduktion i antallet af overvægtige børn ved skolestart. Det tilstræbes ligeledes, at familierne opnår brugbar viden om kost og motion og endvidere, at familierne opnår handlekompetence til at ændre hverdagsvaner i forhold til kost og motion. Projektets anden del består i gennem målrettet opsporing ved indskolingen at finde de overvægtige børn i 5-7 års alderen og give dem og deres forældre et tilbud om at deltage i et kursusforløb omkring kost og bevægelse.
Evalueringen af projektet har til formål at belyse både projektets effekt samt hvilke sider af projektet, der især har haft betydning for opnåelsen af de opstillede mål, og hvilke faktorer, der har været en barriere for opnåelsen af målene.

Projektets varighed: 2008-2010
Finansiering: Vejle Kommune
Forskere på projektet: Pernille Andreassen, Peter Lund Kristensen

Publikationer:
Andreassen P. Evaluering af 'Sunde vaner fra barnsben' - Vejle Kommune. Odense: Institut for Idræt og Biomekanik, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 2010.
Movements, 2010:7 (pdf)

Kristensen PL. Evaluering af 'Sunde vaner fra barnsben': Den kvantitative del - Vejle Kommune. Odense: Institut for Idræt og Biomekanik, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 2012.
Movements, 2011:6 (pdf)

Sidst opdateret: 13.10.2023