Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber er et bredt funderet humanvidenskabeligt institut.

Vi samles i erkendelsen af, at humanvidenskaberne i hele deres bredde er nødvendige for at forstå og udvikle verden i en bæredygtig og demokratisk retning. Vi udforsker menneskers tænkning, handlinger, historie(r) og kulturer, deres kommunikationsformer og sprog samt deres mangfoldighed, tro og overbevisninger.

Vores forskning har rodfæste i en række overordnede forskningsområder: historie, klassiske studier, kulturstudier, litteraturstudier, religionsvidenskab, sprog og kommunikation. Vi undersøger såvel dybderne i vores kernefagligheder som de muligheder, der åbnes, når vi samarbejder på tværs af fagligheder – både de nært beslægtede og dem, der ligger uden for vores institut. Vi udnytter den fordel, instituttets faglige bredde giver os, hvad gælder perspektiver på samfundets og tidens komplekse udfordringer.

Med vores forskning skaber vi værdi for samfundet ved at skabe ny viden om vores fortid, nutid og fremtid. Gennem analyser og fortolkninger af kulturelle ud- og aftryk fra såvel nutiden som den nære og den fjerne fortid bidrager vi til den samfundsmæssige refleksion over menneskets historie og samtid. Vi bidrager til en fælles fremtid, dels ved at bevare, undersøge og overlevere vores kulturarv, dels ved at åbne mulighedsfelter for, hvordan livsformer og kulturer kan udvikle sig i fremtiden.

Vi styrker således samfundsudviklingen gennem den humanistiske tradition for kritisk, konstruktiv og kreativ tænkning, der udfordrer eksisterende normer og forståelser. Gennem vores studier af sprog, tekster, tegn, kognition, interaktioner og teknologier er vi med til at udvikle menneskets kommunikation og interaktion. Og med vores undersøgelser af identitet, kulturel mangfoldighed og ulighed i forhold til køn, familie, etnicitet, religion og sundhed bidrager vi til et inkluderende og rummeligt samfund. Vores studier af relationerne mellem mennesker og institutioner og deres historiske udvikling er afgørende for at forstå nutiden og fremtiden.

Vi tager livtag med samtidens store udfordringer – herunder klimakrisen, den globale ulighed og usikkerhed, migration, presset på velfærdssamfundet, på den multilaterale verdensorden og på individet – og vi ønsker med vores indsats at øge indsigten i udfordringerne og deres kompleksitet samt medvirke til, at de løses.

Vi stræber efter excellens i vores forskning, vores forskningsformidling og vores forskningsledelse. Vi indgår i nationale og internationale forpligtende forskningsfællesskaber på højeste niveau, og vi bidrager forskningsmæssigt gennem de fremmeste konferencer, tidsskrifter og forlag inden for vores områder. Vi formidler vores viden og resultater til de næste generationer gennem vores uddannelser og til den bredere offentlighed gennem foredrag, podcasts og ekspertbidrag til medierne.

Instituttet danner ramme for forskning i og udvikling af en lang række humanistiske fagområder, som danner grundlag for en række bachelor-, kandidat- og masteruddannelser. Nedenfor følger en kort præsentation af de fagområder, hvor instituttet udfører forskning.

De mange forskningsområder udmøntes i en række fokuserede indsatser i regi af forskningsgrupper/-programmer og forskningscentre. Disse kan være både monofaglige og tværfaglige, de kan være store eller små. I 2024 består instituttet af 7 forskningsgrupper/-programmer og 11 centre.

1. Amerikanske Studier: Dette område fokuserer på amerikansk kultur, historie, litteratur og samfundsforhold. Forskerne undersøger såvel amerikansk politik og populærkultur som litterære værker og sociale bevægelser.
2. Audiologopædi: Audiologopædien arbejder med at forstå og forbedre menneskers hørelse og taleevner.
3. Dansk: Studier af dansk sprog, medier, litteratur og kultur.
4. Engelsk: Forskning i engelsk sprog, litteratur, kultur, historie og samfund.
5. Organisationskommunikation: Undersøgelse af sprogbrug og kommunikation i alle typer organisationer i både nationalt og internationalt (tysk- og engelsksproget) perspektiv.
6. Historie: Analyse af historiske begivenheder, processer, samfund og kulturer.
7. Klassiske Studier: Studier af antikke civilisationer, sprog, mytologi og litteratur.
8. Kognition: Forskning i kognitive processer (fx perception, problemløsning, beslutningstagning og læring) inden for konkrete områder (fx organisationer, læsning og teknologi).
9. Kommunikation: Dette område spænder over digital kommunikation, kommunikation på de sociale medier, sundhedskommunikation og kliniske interaktioner samt politisk kommunikation.
10. Kultur: Kritisk, analytisk forskning inden for aktuelle kulturelle problematikker og kulturarv. Forskerne arbejder interdisciplinært med fokus på teknologi, sundhed, køn og formidling.
11. Litteraturvidenskab: Analyse af litterære værker, genrer og forfatterskaber.
12. Mellemøststudier: Fokus på Mellemøstens sprog, kultur og historie.
13. Religionsstudier: Studier af religion, tro og ritualer og deres betydning for menneskers liv og samfund.
14. Tysk: Forskning i det tyske sprogs strukturer og funktioner såvel som i tysk litteratur og historie.

1. Center for Amerikanske Studier: Centeret blev grundlagt i 1992 med henblik på at fremme forskning inden for amerikansk kultur, politik, litteratur og historie.
2. Center for Kultur og Teknologi: Her samles forskere, der undersøger teknologi fra et kulturelt perspektiv i tæt dialog med samfundet. • Center for Human Interactivity: Dette center er dedikeret til det etnografiske studie af menneskers sprog, kognition og handlinger med fokus på interaktiviteten mellem mennesket og dets økologiske omgivelser.
3. Center for Koldkrigsstudier: Centeret blev grundlagt i 2006 med det formål at fastholde og styrke forskning i Den Kolde Krig.
4. Center for Køn og Diversitet: Centeret er en platform for forskning, undervisning og formidling, der med et kulturanalytisk udgangspunkt forholder sig til aktuelle problemstillinger relateret til køn og diversitet.
5. Center for Middelalderlitteratur : Centret var tidligere et Grundforskningscenter finansieret af Danmarks Grundforskningsfond (2012-2022). Nu fortsætter CML sin forskning og sine aktiviteter under Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber. CML fokuserer på middelalderlitteratur og -kultur i et internationalt perspektiv.
6. Center for Mellemøststudier: Centeret driver multidisciplinær forskning med fokus på det moderne Mellemøsten og muslimske majoritets- og minoritetslande samt transnationale dynamikker.
7. Center for Uses of Literature: Centeret er udsprunget af et stort projekt, der var finansieret af Danmarks Grundforskningsfond. Forskerne interesserer sig for, hvordan litteratur bruges i samfundet fx i relation til sundhed, aldring, klima, køn og uddannelse.
8. Danish Centre for Welfare Studies: Centeret blev grundlagt i 2005 som et tværfakultært forskningscenter i velfærdsstatens institutioner, virkninger og udfordringer i Danmark og internationalt.
9. H.C. Andersen Centret: Dette center, der har hjemme i Odense Adelige Jomfrukloster, arbejder med litteratur-, kultur- og formidlingsvidenskabelige tilgange til H.C. Andersens værk, liv og kulturelle betydning.
10. Pontoppidan Centret: Dette center arbejder med fortolkning, formidling, aktualisering, undervisning og digitalisering af Henrik Pontoppidans forfatterskab.

1.  Computational and Organisational Cognition: Denne forskningsgruppe fokuserer på kognitiv videnskab, herunder hvordan mennesker tænker, lærer og træffer beslutninger, samt hvordan organisationer og teknologi påvirker kognitionen.
2. DaWS – History of Welfare, State, Politics, and Gender: DaWS-gruppen undersøger forholdet mellem stat og samfund med fokus på bl.a. velfærdsstaten, køn og familie, marginalisering, stat-markedsrelationer, m.m.
3. Empires, States, and Imperialism: Denne gruppe fokuserer på imperier, stater og imperialisme i historisk og nutidig kontekst. De undersøger magtstrukturer, kolonialisme og global politik.
4. Kultur, Køn og Teknologi: Gruppen udforsker forholdet mellem kultur, køn og teknologi. De analyserer, hvordan teknologi påvirker kønsidentitet, sociale normer og kulturelle praksisser.
5. KulturNaturArv: Dette program arbejder med kulturarv, naturarv og bæredygtighed. Forskerne undersøger, hvordan kulturelle og naturlige ressourcer kan bevares og formidles.
6. Multimodaliet, Sprog og Organisation: Gruppen undersøger sproglig og multimodal betydningsdannelse i organisatoriske sammenhænge, herunder fx sundheds-, bæredygtigheds- og ledelseskommunikation samt teknologiers rolle i organisationskommunikation.
7. SISL – Sprog, Interaktion og Social Lighed: Dette program studerer sprogbrug og interaktion i sociale kontekster. Forskerne analyserer sprogets rolle i at skabe og opretholde social lighed og ulighed.

Instituttet er desuden vært for mere end 40 større eksternt finansierede projekter og en række forskningsnetværk. Dertil indgår mange af instituttets forskere i projekter og samarbejder med eksterne forskere og interessenter nationalt og internationalt.

Følgende udmøntning af SDU’s strategi er formuleret i dialog mellem institutledelse, institutråd og instituttets forskningsledere og er baseret på de mål, det Humanistiske Fakultet har formuleret for forskningsindsatsen i strategiperioden. Udmøntningen består af en konkretisering af instituttets indsats på følgende strategiske fokuspunkter:

1. Vi vil fastholde og rekruttere talenter på internationalt topniveau.
2. Vi vil fastholde og udvikle fremragende forskningsmiljøer, som fostrer næste generation af excellente forskere.
3. Vi vil være verdensførende på udvalgte forskningsområder.
4. Vi vil udvikle forskningskvaliteten med afsæt i internationalt samarbejde og sparring.

Dertil spiller SDU’s strategi for tilvejebringelse af eksterne forskningsmidler også en betydelig rolle.

Vi værner om forskningsfriheden på vores institut. Det er den enkelte forsker, der (selvstændigt eller i kollegial interaktion) definerer sit forskningsemne og vælger sit materiale og sin metode. Kvaliteten af og originaliteten i forskningen sikres gennem kollegial sparring, kritisk dialog og samarbejde i de arbejdsfællesskaber, forskeren indgår i, både på og uden for instituttet. Vi tror på, at denne gensidige relation mellem individets selvbestemmelse og det forpligtende og udviklende samarbejde er en forudsætning for udviklingen af excellent forskning og fastholdelsen af talent.

Vi tror på, at de stærkeste forskningsmiljøer opstår, ved at forskerne selv har stor indflydelse på etableringen af instituttets forskningsgrupper og -programmer, og ved at grupperne både er kendetegnet ved stabilitet og dynamik. Enhederne skal være af en størrelse, så de involverede forskere kan motivere, udfordre og kvalificere hinandens arbejde. Og de skal være opsøgende og holde sig åbne i forhold til samarbejde med andre enheder og forskere, inden for og uden for instituttet og universitetet med henblik på vidensdeling, projektudvikling og eventuelle partnerskaber.

Flere af instituttets forskere og forskningsenheder er internationalt førende inden for deres områder. Det dokumenteres af såvel fagfællernes flittige referencer til deres arbejder som den lange række af hædersbevisninger, ærespriser, fondsbevillinger, samarbejder og konferenceinvitationer, der tegner vores fælles historie.

Det er instituttets målsætning, at arbejdet i forskningsgrupper/-programmer og centre skal være grundlaget for endnu mere excellent forskning. Målrettede, langsigtede og ambitiøse planer for udvikling af forskningen skal anerkendes og støttes – både af ledelsen og kollegialt. Med henblik på at kvalitetssikre forskningen og styrke dens gennemslagskraft skal forskningsenhederne løbende diskutere kvalitetskriterier inden for deres forskningsområde – gerne med inddragelse af eksterne partnere fra gruppens netværk – samt have publikations- og fundingstrategiske drøftelser. Gruppen skal også være det naturlige første sted for udvikling af projekter og fondsansøgninger, så fællesskabet understøtter den enkelte i udfoldelsen af dennes potentiale.

Men et fagligt diverst institut som IKS kræver naturligt et bredspektret excellencebegreb. Vi skal derfor arbejde på at afklare, hvad der kendetegner excellent forskning. Ét aspekt af excellence er den faglige anerkendelse, nationalt og internationalt, fx gennem fagfællebedømmelser af publikationer og citationer. Et andet aspekt er den anerkendelse, hjemtag af konkurrenceudsatte forskningsmidler giver. Excellence kan også komme til udtryk gennem stærke samarbejder med internationalt førende forskere og forskningsmiljøer.

Samtidig skal vi styrke vores forsknings betydning og indvirkning (impact) på samfundet. Derfor skal vi samarbejde med omverdenen (både offentlige og private aktører), når lejlighed byder sig. Bidrag til samfundsudviklingen og kvalificeringen af den politiske dialog gennem undersøgelser og videnskommunikation er også et vigtigt aspekt af vores virke.

En ambitiøs kvalitetsbevidsthed for forskningen og en stærk international positionering er grundlaget for, at et forskningsmiljø udvikler sig fra godt til internationalt førende. Samtidig er det sjældent en position, man erhverver sig på faginterne meritter alene. Konjunkturer i forskningsdagsordnerne, politiske prioriteringer og forskernes evne til at adressere verserende samfundsmæssige udfordringer spiller også ind. Det er derfor vigtigt, at instituttet opbygger en agilitet, der lader os rykke hurtigt, når et forskningsmiljø løfter sig, eller når omverdenen efterspørger en særlig viden, vi besidder.

Projekter, grupper, programmer og centre danner ramme for kollegial udvikling af medlemmernes forskning – fra idegenerering og netværksdannelse over besøg af gæsteforelæsere til kritisk læsning af manuskripter. Vores forskningsledere (hvad enten de leder projektgrupper, forskningsgrupper/-programmer eller centre) er centrale aktører her, og de understøtter, at forskernes ideer bliver udviklet og udfordret. De skal have særlig opmærksomhed på juniorforskerne, som har særligt brug for mentorskab. Derfor skal vi også understøtte forskningsledernes lederudvikling og sikre, at de har manøvrerum til at praktisere den faglige ledelse af gruppens forskere i koordination med personalelederen. Forskningslederne skal indgå samarbejder på tværs af deres enheder og være opsøgende i forhold til eksterne samarbejdspartnere.

Vi er et fagligt stærkt og derfor attraktivt institut, og vi sætter udviklingen af tværfagligt samarbejde højt. Vi er derfor også et institut med mange indgange og berøringsflader. Vi skal styrke vores kommunikation af vores fagligheder og kvaliteter, så omverdenen kender til vores styrker, og jobsøgende til de muligheder, man som medarbejder har hos os.

Ved rekruttering af nye kolleger skal vi arbejde både bredt og målrettet, nationalt såvel som internationalt, så stillingsopslag cirkuleres gennem netværk og blandt fagfæller, og så særligt attraktive kandidater opsøges direkte. Skal vi nå det excellente og sikre godt kollegaskab, er det vigtigt, at vi er omhyggelige og ambitiøse i rekrutteringen af nye kolleger.

Instituttet skal have en veltilrettelagt onboardingproces for alle nye medarbejdere, danske som internationale, i tidsbegrænsede som varige ansættelser. Nye medarbejdere skal tilbydes mentorer, og internationale medarbejdere skal støttes i at lære dansk. Ligeledes skal instituttet fortsat understøtte ikkedansktalende kollegers forståelse af instituttets praksis, tiltag og udvikling, og vi skal kollegialt hjælpe dem til at føle sig hjemme i Danmark. Vores internationale kollegers erfaringer er værdifulde i denne sammenhæng.

Forskningsgrupperne, -programmerne og -centrene er grundsten i instituttets strategiske udvikling af forskningen. At fastholde og tiltrække talenter kræver, at enhederne er ambitiøse, velfungerende, inspirerende og trygge. Det påhviler enhederne og forskningslederne at være nysgerrige, inkluderende og udfordrende i mødet med hinandens eksisterende forskning og nye projektideer. Dette gælder ikke mindst i forhold til nye kollegaer. Det er enhedernes, forskningsledernes og institutledelsens ansvar at medvirke til, at ideerne realiseres, og at vi har en dynamisk og tryghedsskabende samarbejdskultur.

Gennem MUS og andre medarbejderudviklende aktiviteter skal den enkelte medarbejder have en ambitiøs og realistisk udviklingsplan for sin karriere. Det gælder både fastansatte og ansatte i tidsbegrænsede stillinger. Juniorforskere skal igennem deres ansættelse forberedes til deres næste job, fx ved at blive tænkt ind i seniorers projektudvikling, eller ved at de understøttes i selv at formulere og lede projekter. Ligeledes skal de hjælpes til at omsætte deres kompetencer til arbejdsmarkedet uden for universiteterne. Vi ser det som et led i at skabe en attraktiv arbejdsplads, at vi også hjælper folk videre, når vi ikke kan huse dem længere.

Fastansatte skal sammen med deres personaleleder opstille målsætninger baseret på personlige ambitioner og instituttets behov samt løbende lægge planer for realiseringen af disse. Det kan både være med henblik på udvikling i aktuel stillingskategori eller med henblik på muligt avancement.

Forskningsenhederne skal iværksætte faglige uddannelsesaktiviteter for gruppens ph.d.-studerende, og de skal opsøge samarbejde med beslægtede forskningsenheder om samme. Ved at lade vores forskningsenheder varetage en del af forskeruddannelsen kommer de ph.d.-studerende tæt på den nyeste forskning inden for deres forskningsområde, og de får et netværk, der kan medvirke til, at de bliver afklaret om deres karriere og lander i deres næste job.

Vi skal udvikle gode praksisser for inklusion af talentfulde studerende i forskningsenhederne – gerne i form af uddannelsesaktiviteter i samarbejde med studielederne men også gerne i form af relevante studenterjobs i projekterne.

Vi sætter samarbejder med omverdenen højt på dagsordenen og indgår gerne i forpligtende samarbejder med kommuner, sundhedssektoren, museer, private virksomheder, mv.

Det er et særligt kendetegn for den humanistiske forskning, at den bredere offentlighed har stor interesse i vores fund, og vi betragter det som en vigtig opgave at formidle til og gå i dialog med omverdenen – gennem foredrag, mediebidrag og samarbejder med biblioteker, museer, skoler eller andre organisationer. Vi erkender dog, at interessen ofte er større end vores ressourcer, og vi skal arbejde på retningslinjer for prioritering og honorering. Samtidig skal vi arbejde på at opbygge en portefølje af efter-/videreuddannelsesaktiviteter. Vi støtter op om den livslange læring og ser det som værdifuldt, at den nyeste viden kan formidles til og indarbejdes hos omverdenens mange interessenter.

Vi har hvert semester en lang række junior- og seniorforskere på besøg hos os. Vi ønsker at styrke disse besøg, så vi administrativt sikrer god understøttelse i planlægnings- og besøgsfasen. Og vi ønsker at forbedre vores egne forskeres muligheder for at besøge andre universiteter i kortere eller længere perioder med henblik på vidensudveksling og samarbejde. Vi vil indarbejde denne type besøg i 4-årsplanerne for undervisningsbemanding, og vi vil efterstræbe at støtte rejsen økonomisk – enten ved at hjælpe forskeren med fondsansøgninger eller ved at yde et økonomisk bidrag til rejsen.

Desuden skal vi indgå flere strategiske samarbejder med relevante forskningsmiljøer med henblik på at styrke vores positioner i EU og den øvrige verden.

Tilvejebringelsen af eksterne fondsmidler er nødvendig, for at vi kan gennemføre den forskning, vi har potentiale til, og for at vi kan løfte den til højeste niveau. Vi arbejder derfor strategisk med at realisere både den individuelle forskers og forskningsenhedernes planer for fondsansøgninger. Vi tilstræber, at forskerne har den fornødne tid til at skrive ansøgninger. Sammen med fakultetets forskerstøtteenhed understøtter institutledelsen og -sekretariatet udviklingen og kvalitetssikringen af ansøgningerne, og instituttets forskere forventes at bakke op om fakultetets fælles peerreviewmodel, hvor forskerstøtten orkestrerer en kvalitetssikring af projektansøgningerne. Hvor det er muligt, ønsker vi at samarbejde med fondene om realiseringen af vores projekter, og vi vil fortsat være en attraktiv samarbejdspartner i andres projekter.

I de kommende år er et særligt fokus EU-midler samt igen at blive hjemsted for projekter og centre finansieret af Danmarks Grundforskningsfond.