Det skal du vide om skovflåter

I Danmark er skovflåter kendt for at sprede Borrelia, som kan føre til borreliose, også kaldet Lyme Borrelia Det er infektioner, som kan påvirke hud, nervesystem, led og hjerte.

Udover Borrelia kan flåter også overføre TBE (Tick-Borne Encephalitis), en sygdom der angriber hjernen og kan forårsage feber, hovedpine, og i alvorlige tilfælde neurologiske skader.

Sygdomme spredt fra flåter udgør en voksende sundhedstrussel, formentlig fordi klimaforandringer synes at give mere favorable forhold for flåterne, så kendte og nye sygdomme spreder sig til nye områder.

- I Danmark følger flåtbestanden mængden af rådyr. Det vil sige, at jo flere rådyr, jo flere voksne flåter er der, og jo flere æg kan disse lægge, og så kører livscyklus igen, forklarer Nanna Skaarup Andersen.

- Vi har set en stigning i antallet af Borrelia-infektioner de sidste to år, især dem der påvirker nervesystemet og giver neuroborreliose, siger Nanna Skaarup Andersen.

Hun har specialiseret sig i flåter med fokus på at forbedre diagnose og behandling for dem, der bliver ramt af flåtbårne infektioner.

- Vi ser mange patienter i vores kliniske center, som har komplekse symptomer, og vores mål er at forstå, hvordan vi bedst diagnosticerer kendte og nye flåtbårne sygdomme. Altså finde svar på hvilke patienter der rammes, og hvilke symptomer de får, hvilke behandlinger der fungerer bedst, og hvordan vi kan forbedre patienternes livskvalitet.

- Selvom vi selv synes, det er enormt vigtigt, er det et meget lille forskningsfelt. Det kræver vist en særlig interesse, mener Nanna Skaarup Andersen. Den har hun heldigvis, til glæde for os danskere, der bekymrer os for at blive bidt af flåter, de få, der bliver bidt, og de endnu færre, som bliver syge efter et flåtbid.

Flåternes evne til at tilpasse sig forskellige miljøforhold gør dem effektive til at finde værter og overleve i en række forskellige habitater.

- De kan leve i højderne på bjerge og i lavtliggende områder, så det er vigtigt at være opmærksom på flåter, selv i områder, hvor man måske ikke forventer dem, advarer Nanna Skaarup Andersen.

Flåter findes ikke kun i skove, men også i haver og andre grønne områder.

- Flåter er ikke kræsne. De går på alt fra firben til fugle og er ligeglade med, om dyrene er varm- eller koldblodede. De griber fat med forbenene i alt, hvad der kommer forbi, forklarer Nanna.

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på flåter, selv når man er i sin egen have.

For at beskytte sig mod flåtbid og de potentielle sygdomme, de kan overføre, anbefaler Nanna nogle enkle forholdsregler.

- Det er vigtigt at fjerne flåter hurtigt. Brug lyst tøj, så er flåterne nemmere at se, og tjek kroppen grundigt efter at have været i naturen. Hvis man får et udslæt der breder sig i omkreds til mere end 5 cm eller feber efter et flåtbid, bør man søge læge, siger hun.

I Danmark er neuroborreliose den mest hyppigst forekommende alvorlige Borrelia-sygdom.

- Antallet af patienter svinger lidt fra år til år, men vi har de seneste to år set en stigning fra 150-200 patienter pr år til cirka 250 patienter årligt, hvilket svarer til ca. 4,2/100.000 indbyggere pr år. Det er oftest børn samt voksne over 45 år, der får sygdommen, fortæller Nanna Skaarup Andersen.

Det hyppigste symptom på neuroborreliose er kraftige jagende og brændende smerter, der typisk er lokaliserede til skulderregionen eller lænden, og der kan være udstråling til arme og ben. Der kan ses natlig forværring af smerterne, som kan medføre søvnproblemer. Der kan opstå lammelser, hvor den mest almindelige er halvsides lammelse i ansigtet. Mange patienter er slet ikke klar over, at de har været bidt af en flåt. Og de har ikke haft det røde udslæt, som ellers ville gøre dem opmærksom på det.

- Disse patienter får taget en rygmarvsprøve, og heri er der en øget mængde hvide blodlegemer, og vi finder antistoffer mod Borrelia i vores laboratorium. Patienterne behandles med antibiotika, og langt de fleste kommer sig helt efter 3-12 måneder.

Borrelia-gigt er en sjælden tilstand i Europa og Danmark, men seks danskere- primært mænd i alderen 40 til 80 år- har inden for de seneste to et halvt år fået konstateret gigt i et knæ eller et håndled som følge af flåtbid i naturområdet Marbæk Plantage nord for Esbjerg. Der er også rapporteret enkelte tilfælde i Aalborg, Gødstrup og Sønderborg.

- Vi har observeret et mini-udbrud af Borrelia-gigt i området nord for Esbjerg. Det er specielt, fordi vi aldrig har set så mange tilfælde fra et og samme område før i Danmark. Vi undersøger nu, om det er den samme Borrelia-art, som er kendt for at give Borrelia-gigt i USA, hvor sygdommen er hyppigt forekommende, fortæller Nanna Skaarup Andersen.

Borrelia-gigt behandles med en fire ugers antibiotikakur, og jo hurtigere behandlingen startes, desto bedre. Nogle patienter har dog haft gigtsymptomer længe, hvilket kan resultere i varige skader på leddene.

- Generelt kan Borrelia og de afledte sygdomme kureres. Så med behandling og yderligere forskning kan vi gøre en ret stor forskel.

- Er du skovarbejder på Bornholm? Ivrig svampesamler i Tokkerup Hegn? Der kan det være en god ide at lade sig vaccinere, siger Anton Pottegård.

- For alle os andre vil vaccinen være lig med en udgift på 1500kr, 3 gange øm arm, 3 gange influenza-reaktion og tre ture til lægen. Uden den store gevinst. Det bedste at gøre er nogle gange at gøre ingenting.

Der findes allerede en vaccine mod TBE, og der arbejdes på at udvikle vacciner mod Borrelia.

- Ja, der er en Borrelia-vaccine på vej. Men hvem skal have den? Det er et rigtig godt spørgsmål. Den første vaccine, der kom, ramte kun den type Borrelia, som er kendt for at forårsager Borrelia-gigt i USA. I Europa er det ikke så mange patienter, der får gigt, sammenlignet med for eksempel patienter, der får neuroborreliose, der typisk forårsages af en anden Borrelia-art, siger Nanna Skaarup Andersen og uddyber: - Der er beskrevet mere end 20 forskellige Borrelia-arter inden for den her familie, hvoraf mange kan give sygdom hos mennesker, så det bliver spændende at finde ud af helt nøjagtigt, hvor mange arter, vaccinen vil dække, og hvor godt den dækker.

- Hvis du er jæger og kommer meget i skoven, så vil det måske være en god idé. Er du en helt almindelig person, der går tur i skoven på stierne, er risikoen minimal, men det er et meget spændende arbejde, der er i gang omkring vacciner.

- Vi får se, når de kommer, og vi får mulighed til at dykke ned i de data, som vil følge med dem, om hvor godt de virker.