Hvordan undgår vi, at piraterne vender tilbage?

Hvad forsker du i?

Jeg forsker i pirateri ved Østafrika, altså i Adenbugten og Det Indiske Ocean og ser i øjeblikket på, hvorfor antallet af piratangreb er gået ned. Siden maj 2012 har der kun været ganske få angreb, og ingen af dem har været ”vellykkede”. Det vil sige, at det ikke er lykkes piraterne at kapre skibene og tage gidsler.

I perioden 2005-2012, som også kaldes piratguldalderen, var der derimod en sand eksplosion af angreb og mindst 200 ”succesfulde” kapringer, hvor mange hundrede udenlandske sømænd og sejlere blev kidnappet, bl.a. den danske sejlerfamilie, Quist Johansen, der sad i fangenskab i seks måneder.

Så jeg undersøger, hvad der er blevet af piraterne. Samtidig ser jeg på, hvorfor fænomenet overhovedet opstod - for forhåbentligt at finde svar på, hvordan man kan undgå, at piraterne vender tilbage.

Mit fokus er de sociale og økonomiske forhold i Somalia.

Hvorfor Somalia?

Alle pirater i Østafrika er somaliere. Det skyldes bl.a. den over 20 år lange borgerkrig og et stats-kollaps, der har ført til umådelig fattigdom, arbejdsløshed og desperation. En forklaring er også, at den somaliske kyst er isoleret og forsømt. Der er aldrig blevet investeret i området, vejene er i elendig forfatning, og der er lange strækninger mellem byerne, hvilket besværliggør handel.

Man kunne så mene, at befolkningen kunne leve af fiskeri eller handel via søvejen. Men somalierne er ikke glade for fisk, som opfattes som urent, og da de oprindeligt var nomader, er der ikke tradition for fiskeri.

Endelig har de også svært ved overhovedet at transportere fiskene til de større byer. Der er måske 200 km indtil nærmeste store by. Prøv lige at transportere fisk på en bumlevej i 35 graders varme!

Så når desperate, fattige unge mænd får øje på et skib ude på havet, ser de ikke en mulig handelspartner, men et bytte, der skal nedlægges.

Hvorfor har du valgt det emne?

Jeg skrev om pirateri og Somalias statskollaps i mit speciale og har altid syntes, at emnet er interessant. Derudover har jeg boet i Afrika i mange år, bl.a. i Kenya, Somalias naboland, da min mor er norsk diplomat. I Afrika oplevede jeg fattigdom på tæt hold og fik indblik i de sociale mønstre og problemer, der følger med. Pirateri handler ikke kun om sikkerhedsproblemer og trusler mod dansk og international shipping. Det handler også om fattigdom, arbejdsløshed og dårlig infrastruktur, og det prøver jeg altid at formidle i min forskning. Det forklarer mange ting.

Hvordan arbejder du? 

Jeg har bl.a. været ombord på det danske krigsskib Esbern Snare, der patruljerer i området som led i den internationale indsats mod piraterne.

Jeg var med i over tre uger fra Djibouti til Dar Es Salam i Tanzania og fik undervejs lejlighed til at tale med klanledere, lokale myndigheder og fiskere, som blandt andet blev inviteret ombord for at fortælle om, hvordan de oplever sikkerhedssituationen. Og situationen er ekstremt svær i øjeblikket, da den militante gruppe Al-Shabaab, der har tilknytning til Al-Qaeda, kæmper mod de lokale myndigheder.

De fortalte bl.a., at det er farligt at færdes rundt, at der er masser af ulovligt fiskeri fra udenlandske fartøjer og ingen stat til at håndhæve loven. Det skaber mistillid og spændinger i lokalbefolkningen, hvilket i sidste ende kan betyde, at man griber til pirateri. Det er en ond cirkel. 

Men piraterne er jo tilsyneladende stoppet?

Ja, lige i øjeblikket, men min konklusion på afhandlingen vil være, at piraterne kan vende tilbage. At der lige nu er ro på, skyldes bl.a. tilstedeværelsen af internationale krigsskibe samt det faktum, at de fleste internationale handelsskibe har bevæbnede sikkerhedsvagter ombord. Det har fået piraterne til at tænke sig om en ekstra gang.

Dertil kommer, at lokalbefolkningen efterhånden er godt trætte af piraterne. Piraterne er jo røvere, der ikke respekterer lov og orden – heller ikke til lands. De drikker, tygger det narkotiske middel khat, hærger og affyrer våben op i luften. Samtidig medfører pirateriet inflation og høje prise på grund af de mange penge, der pludselig kommer i omløb fra løsesummerne.

Så der er en voksende modstand også fra de lokale moskeer, der omtaler piratpenge som haram eller ulovlige. I nogle landsbyer forsøger man med forskellige tiltag og sanktioner for at få piraterne til at opgive deres erhverv.

Men en vigtig pointe er, at de strukturelle betingelser for pirateri stadig eksisterer. Der er jo stadig lige så stor fattigdom og arbejdsløshed, så hvis ikke der sker forbedringer, er der risiko for, at piraterne vil forsøge at slå til igen. Især hvis den internationale indsats stopper, eller handelsskibene igen begynder at sejle uden vagter. Det kan jo sagtens ske, hvis man på et tidspunkt vurderer, at der ikke længere er pirater i området.

Hvad skal din forskning bruges til? 

Min afhandling vil indeholde en række anbefalinger om, hvordan man kan undgå, at piraterne vender tilbage. En vigtig konklusion er, at man skal finde de langsigtede løsninger på land. Kystområdets infrastruktur og de lokale myndigheder skal genopbygges, det er ikke nok at sende bistandskroner til Mogadishu. Hjælpen skal målrettes kysten.

Og når det er sagt, er den vigtigste hjælp slet ikke bistandshjælp. Det er ikke sække med ris eller nødhjælp, som somalierne har brug for, men handelspartnere og bedre veje. Det vil gøre en stor forskel.

Af Birgitte Hornhaver, biho@sdu.dk

Foto: Jakob Boserup