Susanne Jakobsen Ilskov er ny ph.d.-studerende ved Center for Sundhedsfilosofi og etik og skal i de kommende år arbejde med et projekt med titlen: "Mellem professionsidentitet og personlig identitet: et projekt om det meningsfulde arbejdes betydning, med udgangspunkt i den sygeplejefaglige identitet og kaldstanken".
Projektet søger at afdække det meningsfulde arbejdes betydning. Det er er et filosofisk projekt i etikken, som vil tage afsæt i filosofiske teorier om identitet og det meningsfulde liv. Med udgangspunkt i projektets første forskningsspørgsmål: Hvad er meningsfuldt arbejde og hvad er dets betydning for den enkeltes selvforståelse og livsprojekt? indleder hun projektet med en systematisk undersøgelse af det fællesmenneskelige behov for mening og i forlængelse heraf meningsfuldt arbejde og hvilken rolle dette spiller for den personlige identitet. Til denne del benytter hun filosofiske tænkere som Susan Wolf, Kant og Kierkegaard mfl.
I anden del vil hun fokusere på den sygeplejefaglige identitet og sygeplejerskers traditionelt høje niveau af dedikation til faget. Antagelsen er at sygeplejersker oplever høj grad af overlap mellem professionsidentitet og personlig identitet. I forlængelse af projektets empiri undersøges, hvad der gør at et arbejde opleves meningsfuldt og hvor grænsen for denne meningsfuldhed går. Centralt for projektet vil være kaldstanken og på hvilken måde denne har været og i nogen grad fortsat er til stede i den sygeplejefaglige selvforståelse.
Projektperioden: 2023 til 2026
PURE: Susanne Margrethe Jakobsen Ilskov
Mellem professionsidentitet og personlig identitet
Ph.d studerende Susanne Jakobsen Ilskov
Syddansk Universitet
Email: | suil@sdu.dk |