NMR-spektroskopi er en teknik, som kan bruges til at identificere ukendte forbindelser, fordi atomerne i forbindelsen giver udslag i et NMR-spektrum. Når vi kender forbindelsen, kan vi anvende samme principper for at se, hvor i molekylet ændringer sker. Hvis vi optager spektre som en funktion af tid, så er det muligt at følge kemiske reaktioner eller dynamikken af kompleksdannelse og se hvilke dele af et molekyle, der involveret.
På vej til sit mål i kroppen skal et lægemiddelstof bl.a. diffundere gennem lag af vand, slim og celler. De fundamentale processer, som bestemmer transport af lægemiddelstoffer i kroppen, er overraskende dårligt kendt. Mange lægemiddelstoffer er dårligt opløselige og har derfor en ringe biotilgængelighed. Jo mere af stoffet, der bliver optaget i kroppen, jo bedre er biotilgængeligheden. Vi arbejder på at forbedre opløseligheden og transportegenskaberne af lægemiddelstoffer ved at pakke dem i såkaldte ”nanocarriers”. Kombination af NMR- og MRI-teknikker gør det muligt at følge et molekyle i rummet som en funktion af tid. Det er således muligt at bestemme lægemiddelstoffernes transportegenskaber og at undersøge indflydelse af nanocarriers på transporten og biotilgængeligheden.
En liste over publikationer og yderligere information kan findes på SDU' Forskerportal: